Jeg har i rigtig mange år i perioder haft problemer med at indtage mad og drikke, der har været flere grunde.
Jeg har i perioder ikke turde gøre det, fordi jeg hørte stemmer inde i mit hovede, der fortalte mig, at der ville ske voldsomme ting, hvis jeg gjorde det, jeg ville miste alt, selv mit liv. Nu var det bare sådan, at jeg ofte var indlagt og når man er det, kan man ikke selv bestemme den slags, så jeg fik lagt drop, som jeg så fik væske igennem, nogen gange fik jeg også lagt sonde og det er altså virkelig ubehageligt, så stikker de en slange ned igennem ens næse og på den måde får man så de kalorier man skal ha`.
En anden grund til jeg holdt op med at spise var, at jeg følte mig fed og så kunne det være ligemeget, hvad andre mente.
Jeg har faktisk været meget overvægtig, jeg tror jeg var oppe på omkring 130 kilo og det er bestemt ikke rart, slet ikke når man har en masse andre problemer, men det er heller ikke rart, at veje for lidt, jeg var nede på omkring 44 kilo og jeg er altså 170 høj, jeg kunne ingen ting.
Jeg løber stadig ind i det problem, som jeg jo har haft i mange år, nemlig det med at stoppe med at spise og drikke, men jeg er blevet bedre til, at tackle det. Nogen gange føler jeg mig igen alt for stor, men jeg er begyndt, at blive bedre til, at tale med nogen om det og på den måde se, at jeg altså er gal på den, så hvor der før kunne gå lang tid uden mad og drikke er det nu helt klart bedre.
Kategori: Spise & drikke
Så spiser jeg igen
Så spiser jeg igen
De sidste par dage har jeg haft svært ved at spise, jeg skrev jo også om det for et par dage siden, men det er også et problem, når det står på, men nu til noget positivt, i dag er det faktisk gået ret godt med at spise og jeg har det også bedre, det er så rart, når ens hverdag bliver til, at leve godt i.
Jeg har købt lidt tøj, jeg syntes jeg manglede lidt nu, hvor det er blevet forår.
Jeg kom ud at løbe i morges kl.7.45 og jeg var hjemme præcis 1 time senere, jeg havde en god tur.
Før Corona trænede jeg i fitness stort set hver dag og det gav mig meget, det var som om dagen var lettere, men så lukkede fitness og jeg begyndte, at løbe udendørs ture, det var jeg også rigtig glad for, men jeg måtte gi` op, da det blev for koldt. De sidste mange måneder har jeg ikke været i fitness og også kun fået løbet få ture, jeg har ikke haft overskud, til hverken det ene eller det andet, men det er da blevet til nogle enkelte løbeture, det kan jeg takke Claus for. Om aftenen har jeg ofte været helt sikker på, at jeg nok skulle komme afsted næste morgen, men Nej. Så gav Claus mig en genial ide`, jeg skulle ta` mit løbetøj på, gå ned på gaden og så vurderer om jeg kunne klare en løbetur eller bare gå op igen. Det blev faktisk til en hel del løbeture, nu var jeg nede på gaden og så havde jeg pludselig lyst til at løbe, jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg skiftevis løb og gik og jeg havde ikke nogle regler for, hvor lang turen skulle være.
I dag har jeg været til samtale hos min kontaktperson i ambulatoriet, der var også en ekstra sygeplejerske med inde, men det generer mig ikke, jeg siger altid ja, når der er nogen, der måske kan lære noget ved, at være med, om det så er til en samtale eller ect, det rører mig ikke.
Vi havde en god samtale, jeg syntes faktisk altid, at jeg får noget godt ud af, at være til samtale i ambulatoriet, vi har et godt samarbejde.
Uden mad og drikke, duer helten ikke
Jeg har haft et problem de sidste par dage, man kan vel kalde det et tilbagevendende problem, jeg arbejder meget for at komme problemet til livs.
I perioder har jeg haft svært ved, at indtage både mad og drikke og flere gange er jeg endt på psykiatrisk afdeling, med et drop i hånden og nogle gange har jeg været så langt ude, at de også har måttet ligge en sonde på mig, altså en slange igennem næsen og ned til maven. Så slemt er det heldigvis ikke lige nu, jeg kan drikke næsten uden problemer og jeg er jo ikke undervægtig, jeg har det heller ikke meget dårligt, men det er da ubehageligt, at høre onde stemmer, der taler til mig, de ting de siger er ikke rare, det er f.eks, at jeg gør andre ondt, hvis jeg spiser og at jeg kan dø af det. Jeg har også smagsforstyrrelser og det er næsten det værste, hvis jeg f.eks drikker et glas vand eller spiser noget mad, så føler jeg, at min mund bliver fyldt med sæd og tis.
Jeg ved jo godt det er forkert, men oplevelsen er så virkelig, at jeg ikke bare kan sige pyt. Jeg har desværre været udsat for nogle ubehagelige overgreb og i dag ved jeg, at det er derfor, jeg har de smagsforstyrrelser .
Men jeg er også blevet stædig, for de idioter skal ikke have lov til, at ødelægge hele mit liv, de har ødelagt nok. Nu vil jeg leve, jeg vil ha` et liv sammen med Claus, vi er nemlig så lykkelige sammen.
En overgang var jeg ikke helt ærlig over for Claus, når jeg ikke spiste og drak, jeg ville ikke gøre ham bekymret, men det der med at lyve, det virker ikke rigtig for mig og vi er jo altid ærlige over for hinanden, for sammen klarer vi alt.