Hver anden onsdag får jeg ECT behandling, de fleste vil nok sige “Hvad er det ?”
Det er en behandling, der for mit vedkommende foregår på Psykiatrisk center i Ballerup og den gør, at jeg får det bedre, en overgang ville jeg ikke ha` den, pga den svære bivirkning den også giver, jeg har mistet meget af min hukommelse, men så fik jeg heldigvis af vide, at hukommelsen ville komme tilbage, så lige i øjeblikket får jeg min ECT og har det godt nok med det. ECT betyder Electro Convulsive Theraphy. På dansk:
Elektro Konvulsiv Terapi, før i tiden kaldte man det elektrochok, men det lyder altså værre end det er. Det går ud på, at man kommer ind i et rum og ligger sig på en briks og der får man sat diverse elektroder på ansigtet og måleudstyr andre steder på kroppen. Det det hele går ud på er, at der bliver sat strøm igennem og det gør, at der kommer nogle muskelsammentrækninger i hjernen og ved den hjælp får man det oftest bedre. Det er ikke noget, der gør ondt, for man bliver lagt i en kort narkose og det tager kun ganske kort tid.
En meget vigtig ting for mig er, at personalet der står for behandlingen altid er utrolig venlige og der er også en god stemning. Så om man lige er startet på behandlingen eller har fået den i en længere periode kan man føle sig tryg, jeg føler mig i hvertfald altid tryg ved at komme der og det er meget vigtigt for mig.
Bagefter er man meget træt. Jeg bliver helldigvis hentet af en transport og kørt hjem. Vel hjemme igen er jeg oftest også forvirret og der går en del timer med at sove, men det hjælper mig jo, så det sure med det søde.
Sidst fortalte Claus, at jeg havde lavet en hjemmeside og det kunne jeg ikke huske, men da jeg så den kunne jeg godt huske det og det gjorde mig glad
Kategori: Psykiatrisk Center
Tvangsfiksering
Nogle år før jeg blev psykisk syg så jeg en film, der gjorde et stort indtryk på mig og det var bestemt ikke noget positivt indtryk. Jeg tænkte en del over det, men det var så voldsomt, at jeg ikke troede på, at sådan noget kunne finde sted, men jeg tog fejl.
Der gik nogle år og så lå jeg der selv, jeg fik af vide, at det var min egen skyld, men jeg forstod stadig ikke, hvorfor jeg skulle straffes så hårdt, for jeg så det som en straf!
Nogle af gangene skete det fordi jeg var helt fra den, alt var kaos og jeg blev udadreagerende eller jeg blev selvskadende , det liv jeg havde var jeg ikke interesseret i. Der blev slået hårdt ned på mig, flere personaler greb fat i mig, flåede tøjet af mig og holdt mig hårdt ned i en seng, hvor de spændte et bredt læderbælte hårdt omkring livet på mig, mine håndled blev spændt fast på hver sin side og mine ankler blev spændt fast i den anden ende af sengen.
Der lå jeg så dag efter dag uden nogen kontakt og jeg blev mere og mere angst. Der skulle sidde en medicinstuderende, men de sad uden for rummet og jeg måtte ikke tale med dem, det skulle være en straf.
Dette er desværre sket rigtig mange gange og jeg har stadig tit mareridt. Det er efterhånden lang tid siden jeg er blevet behandlet på denne måde, men det bruges stadig.
Jeg ved godt det lyder voldsomt, men det var det faktisk også, jeg er heldigvis et andet sted i dag og det er jeg glad for.