Jeg fandt dette digt i mine gemmer, det er ikke helt nyt, men det beskriver ret godt, hvor jeg stod på et tidspunkt.

Hvorfor er jeg så bange ?
Er det følelserne ?
De mange tanker ?
Ja, blandt andet,
men det er også livet.
Jeg kender det ikke,
alt er så ukendt,
nærmest skræmmende.
Jeg har ikke prøvet det før.
Jeg skal begynde fra nul,
men jeg ved, hvad vej jeg skal gå,
der er kun en vej.
Det er frem,
der er ingen vej tilbage,
det er sidste chance.
Jeg skal gribe den.
Det er nu eller aldrig.
Jeg vælger livet.
Det bliver en kamp,
Men jeg ved,
at jeg klarer den.
Det skal jeg.