Jeg har skrevet et digt om en periode i mit liv, men den handler også om hvordan, jeg ved god hjælp kom videre.

Du er blevet så fjern
fjern fra mig
fjern fra dig selv.
Jeg kan ikke nå dig.
Du er i et mørke,
Et ensomt mørke.
Jeg rækker hånden ud
men nej
Det er som om du siger
lad mig være
lyset er slukket
Pludselig en dag
kigger du op
Der er sket noget
Du rækker hånden ud,
jeg tager den,
viser dig vej
ud af mørket.
Det er en lang vej,
men jeg ved du kan
Komme tilbage til livet igen.
Det er en hård kamp,
men jeg mærker
en kæmpe kraft hos dig
kraften som sammen med min
viser dig vejen
vejen tilbage til livet
Velkommen