Tvangsfiksering

https://mai-britt.net/?p=58#top
0 Synes godt om

Der skete tit misforståelser når plejererne kun havde 1 års uddannelse. Der var mere tale om dørmænd end egentlig plejepersonale

Nogle år før jeg blev psykisk syg så jeg en film, der gjorde et stort indtryk på mig og det var bestemt ikke noget positivt indtryk. Jeg tænkte en del over det, men det var så voldsomt, at jeg ikke troede på, at sådan noget kunne finde sted, men jeg tog fejl.
Der gik nogle år og så lå jeg der selv, jeg fik af vide, at det var min egen skyld, men jeg forstod stadig ikke, hvorfor jeg skulle straffes så hårdt, for jeg så det som en straf!
Nogle af gangene skete det fordi jeg var helt fra den, alt var kaos og jeg blev udadreagerende eller jeg blev selvskadende , det liv jeg havde var jeg ikke interesseret i. Der blev slået hårdt ned på mig, flere personaler greb fat i mig, flåede tøjet af mig og holdt mig hårdt ned i en seng, hvor de spændte et bredt læderbælte hårdt omkring livet på mig, mine håndled blev spændt fast på hver sin side og mine ankler blev spændt fast i den anden ende af sengen.
Der lå jeg så dag efter dag uden nogen kontakt og jeg blev mere og mere angst. Der skulle sidde en medicinstuderende, men de sad uden for rummet og jeg måtte ikke tale med dem, det skulle være en straf.
Dette er desværre sket rigtig mange gange og jeg har stadig tit mareridt. Det er efterhånden lang tid siden jeg er blevet behandlet på denne måde, men det bruges stadig.
Jeg ved godt det lyder voldsomt, men det var det faktisk også, jeg er heldigvis et andet sted i dag og det er jeg glad for.

7 thoughts on “Tvangsfiksering

  1. Flot skrevet Mai-Britt. Men det er svært at læse.
    Jeg kan huske at vores familielæge undrende spurgte mig, om det blev brugt som straf, da jeg fortalte ham hvilken behandling du blev udsat for.
    Hvor er jeg glad for, at det er slut.

    1. Kære mor ❤️
      Jeg har tit tænkt på at det også har måtte være et mareridt for jer og du har ret i at det heldigvis er slut nu.

      1. Kæreste skønneste kusine Mai-Britt.💝 Det er SÅ forfærdeligt, du er blevet behandlet sådan og har oplevet det uhyggelig, traumatiske og utilgivelige mange af os kun har set på film!😢 Man er heldigvis blevet klogere på det psykiatriske område og der forskes fortsat.🙏🍀 Jeg er glad for, det er slut nu. At det ikke er sådan, man behandler dig og mange andre længere. At du nu er et forhåbentlig meget bedre sted i dit liv.💗 Jeg tænker meget ofte på dig. Kæmpe kram fra Pia

        1. Kære Pia
          Ja, det er grove løjer.
          Jeg er så glad for det liv jeg har nu sammen med Claus.
          Tak for det du skriver, det blev jeg glad for.
          Knus fra Maier

  2. Kære Mai-Britt

    Tårene trillede ned, nej de væltede ud, da jeg læste din beretning.
    Det er dog nogle ganske forfærdelige overgreb du har været udsat for.
    Min mor, der ville være blevet 101 i år, berettede ofte om de uhyrligheder, hun havde oplevet i sit liv indenfor psykiatrien, men jeg havde ikke i min vildelste fantasi forestillet mig, at det kunne overgå en kvinde på din alder.
    Og at du skulle straffes! for hvad dog? det var dog en rædselsfuld tanke.
    Hvor er jeg dog glad for, at du er hvor du er nu i dit liv, i jeres skønne lejlighed og sammen med din søde Claus.
    Rigtig mange tanker til dig, og hvis jeg må, vil jeg rigtig gerne give dig et stort kram næste gang vi ses, men det er okay hvis det er for overskridende.
    Hilse Gurli

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *